Der er forskel på glæde og taknemmelighed. Glæden er spontan og følelsesbåret – kan ikke være andet. Jeg har aldrig set nogen med held anstrenge sig frem til glæden, vælge eller tvinge glæden frem. Glæden kommer og går. Nyd den, når den er der og giv den de bedst mulige betingelser i dit eget levede liv.

Hertil tjener os taknemmeligheden. Taknemmeligheden, vel at mærke, forstået ikke som primært en følelse men som en livsholdning. En grundholdning i livet. En holdning du kan vælge til eller fra.

Jeg anbefaler, at vælge taknemmeligheden til. Blandt andet i forsøget på at virke med til at give livsglæden gode betingelser i dit liv. Men også allerede, og længe før glædens eventuelle opdukken, som et kæmpeværn mod den værst tænkelige tilstand af alle i det menneskelige – nemlig bitterheden. I bitterheden afsvides al betydning og meningsfylde. I taknemmeligheden åbnes der op for tanken om betydning og mening i livet – selv i trange tider.

Hertil tjener os kirkens rum. Gudstjenesten. Forkyndelsen. Gudsforholdet. Det er godt og i sig selv givende at have et sted at gå hen med sin tak i grunden. Et sted at rette takken hen. Det er jo dog, gudskelov, ikke alting et menneske har at takke sig selv for! Så må vi rette takken udad til andre mennesker, og opad til Gud i himlen. Tak, Gud!

På den sidste søndag før påskeugens indledning, på den søndag vi fra gammel tid har kaldt Mariæ Bebudelsesdag, hører vi om hvordan englen Gabriel kommer til den purunge Maria og lader hende vide, at hun skal føde et barn og give ham navnet Jesus. Maria bliver mere bange end glad ved englens ord. Og samtidig så vælger hun – efter at have sundet sig, og for alvor taget englens ord til sig – at betragte det, som skal ske, som en gave og en velsignelse: ”Lad det ske mig efter dit ord!” – Let it be! Og Maria synger lovsang. Og lovsang det er nu engang at rette takken udad og opad. At sige Gud tak og lov. Ja: Gud ske tak og lov!

Let it be! Ske din vilje, som i himlen således også på jorden. Også her og nu hos os hver især her i coronaens tid, hvor vi er blevet anderledes udfordrede og meget lige nu synes tabt. Som nu her natten mellem lørdag og søndag hvor der oven i det hele røg en hel time! Vi skal nok få den igen. Og mange andre med. Og en hel del af dem, snart igen, sammen med hinanden, og endda af og til flere end to eller ti samlet i flok og til fest. Gud ske tak og lov!