Teologen Lars Sandbeck forsøger i bogen De gudsforladtes Gud at gøre op med teismens billeder af den ophøjede og almægtige Gud til fordel for en fokusering på Gud i billedet af den inkarnerede, korsfæstede og opstandne Kristus. Sandbeck taler i den forbindelse om Guds magt, som: Subtil magt. Ikke bastant, rå, brutal, primitiv magt, men sart, fin, underfundig og forunderlig magt. Sandbeck skriver: ”En tsunami er f.eks. ikke en subtil, men en brutal og ubestridelig magt; et kys derimod kan være en subtil magt, det er sart og fint, næsten umærkeligt, og alligevel kan det ændre alt. Formlen for den subtile magt er: ”der skal så lidt til at ændre så meget”.”

Vi er omgivet af subtil magt af så mange slags. Og den guddommelige er al tid den gode. Som Sandbeck siger det: ”Guds magt er måske nok sindrig, til tider måske ligefrem udspekuleret, men den er ikke tvetydig, den er ikke subtil i den forstand, at vi ikke kan vide, om et kys fra Gud er en kærlighedserklæring eller et dødskys. Hvis evangelierne har ret, så er Gud ikke tvetydig i sin subtile magt, men entydig, dvs. han virker igennem den lille forskel, der gør en stor forskel, på en entydigt kærlig og god måde.”

Guds subtile magt er korsets magt, tilgivelsens og forsoningens kraft, som er svaghed og afmagt i verdens øjne. Som sådan, svagt og afmægtigt, finder nåden ofte sted i den menneskelige verden, og giver det ødelagte liv en ny begyndelse. Som subtil magt. Ikke buldrende og bragende med stor fanfare men dog som uafviseligt mærkbar, bærende eller livsfornyende kraft.