Der er medgang og modgang. Livet består af både det værste og det bedste. Sådan som titlen lyder på Søren Ulrik Thomsens digtsamling  fra 2002 om netop ”Det værste og det bedste” – med ord som:

“Det værste er når en hemmelig dør i tapetet går op

og man stirrer direkte ind i det rum

hvor mørket til de kommende vintre står stablet

…. Det er det værste for mig

Det bedste er… at øl, kartofler og saltet flæsk

samt mine synders tyngdekraft

holder min luftige sjæl ved jorden:

Det er det bedste for mig.

… det værste er at miste modet

før en helt ny dag er begyndt

… det værste er ikke den tid jeg har spildt

med alle de idioter

men al den tid jeg har spildt på mig selv

…. Det er det værste for mig.

Det bedste er når det akkurat lykkes

at udholde hjertets hamren i brystet

og så med ét ånde lettet op

… det bedste er at jeg selv på de værste

dage er nysgerrig efter i morgen:

Det er det bedste for mig.

… at der hele tiden har været lidt mere

af ”det bedste” end af ”det værste” er bedst:

Det er det bedste for mig.

… det bedste er at gi op omsider

og pludselig mærke det hele begynde:

Det er det bedste for mig.”

Hvor er det godt, og det er det allerbedste, at noget ny kan begynde, når vi gi´r op og gi´r slip. Alting har en tid. Tiden er ikke, til hver en tid, inde til at tage sig sammen. Tværtimod. Sagt med ord fra et januar-2022-læserbrev (netop her ved årsskiftet sendt til Kristeligt Dagblad) om det jeg kort vil kalde stoicismens fristelse: ”Tilværelsen er, også for vi privilegerede velfærdsmennesker, ved siden af og sammen med alt det vidunderlige fyldt med truende tab. Med sorg, smerte og afmagt. Livet både begynder og slutter i stor afmagt. Når man nødig vil vide af den del, så frister den tanke, at man skulle kunne magte og overkomme smerten og tabene. Endog døden. Den stoiske rankhed i ryggen med tænderne godt sammenbidte og så ellers bare se at komme over det. Magte livet til og med døden. – Heroverfor står den kristne tanke om afmagten som vilkår og døden som fjenden, på grund af kærligheden. Vejen herind igennem, påstår evangeliet, findes. Jeg kender på kortform ingen bedre visdomsord overfor alt dette end Mother Marys fra de gode gamle Beatlesdage: Let it be! Lad det være det, det er – og lad det blive til det, det kan. Godt nytår!