Jeg læste for mange år siden en anmeldelse af en Kim Larsen koncert, hvor anmelderen (jeg tror, det var Klaus Lynggaard) omtalte koncertens absolutte højdepunkt som afslutningssangen, hvor Kim Larsen havde sunget ”Som et strejf af en dråbe”, som anmelderen omtalte med ordene: ”Danmarks korteste og måske smukkeste sang”.

Det vil jeg sige, nu ved afskeden med Kim Larsen – men jo, vel at mærke, ikke med hans sange – at det er for mig at se det absolut bedste bud fra hele Kim Larsen-kataloget på, hvad der må kunne komme til at stå efter ham som den helt særlige sanggave til danskerne: ”Som et strejf af en dråbe / fik vi lov til at håbe / på de ting som skal komme / før end livet er omme” – Danmarks korteste og smukkeste sang!  Gid den må blive sunget alle mulige steder i mange generationer fremover.

Sangen, set som en salmenær sang, har en enkelhed i sig svarende til den enkelhed, som jeg tror er grunden til, at salmen ”Dejlig er jorden” (som selvfølgelig også er med i Kim Larsens eget bagkatalog) i disse årtier ligger som nr. 1 på top ti listen over danskernes yndlingssalmer. Bare det at få lov til sammen at synge midterlinjen fra det midterste vers med ordene: ”slægt skal følge slægters gang”. Det er der sorg i. Og det er der taknemmelighed i. ”Slægt skal følge slægters gang” – vi skal tage afsked med hinanden, miste hinanden undervejs – heraf sorgen. OG der kommer nogle, der kommer børn og nye generationer, efter os – heraf taknemmeligheden.

”Som et strejf af en dråbe” er for mig umulig at synge uden at tænke på dåben med dens tre små håndfulde vand strejfende barnets hoved ”i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn”. Dåbsbarnet, nu i dåben mærket for pande og for bryst med korsets tegn, som tegn også på den lidelse, der altid i forskellig grad hører til det at være menneske, og allermest på kærligheden, den guddommelige, som overgår alt andet – nu i dåben mærket med korsets tegn og med de tre små håndfulde vand ”i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn” – og således strejfet af et håb så stort og stærkt, at vi herigennem får ”lov til at håbe / på de ting som skal komme / før end livet er omme”.

Velvidende, at der hører alt muligt andet til livet, end det vi håber og ønsker, så er det dog nok, dette strejf af nåde, til at vi må give os håbet i vold ”før end livet er omme”. Ja, og med dåbens nåde in mente: Ind på den anden side alting, ind gennem den død, der venter –  ”fik vi lov til at håbe / på de ting som skal komme”.

Tak for sangen, Kim Larsen. Hvil i fred!