Jesus fortæller i en af sine lignelser om sædemanden, der gik ud for at så og strør om sig med sin såsæd alle vegne, så noget bliver til ingenting og noget andet til en hel utrolig masse nyt liv (Mark. 4,1-9). Sådan er det med de faktiske forhold i det menneskelige, i folket. At hjerterne har det med at blive dækkede til med fedt. At øjne og ører er lukkede. At det ikke siver ind og slår rod i os, det vor Herre ellers i så rigt mål har at give os til liv og lykke i egentligste og bedste forstand. For sådan er Gud må vi tro – som sædemanden, der uden nogen som helst kølig kalkule eller sparsommelighedspræget beregning, men bare fuldstændig hæmningsløst strør om sig med kærlighed og gode ord. Og så må det så blive til det, det kan. En hel del af det bliver til ingenting. Men noget slår rod. Noget siver ind. Selv gennem tykke fedtlag og noget nær hermetisk lukkede øjne og ører. Sagt med de ord af Leonard Cohen, vi godt kan tåle at høre én gang til: ”There is a Crack in everything / thats how the Light gets in” – det revner og sprækker det gamle liv / det er på den måde, lyset kommer ind.

Vi får øjenåbnere. Og ørehængere. Vi får i overført betydning fedtsugninger – eller sundhed og livsomlægninger, så vores hjerter bedre kan banke – ikke bare for sig selv, og mig selv, men også for noget og for nogen. Så vore liv kan bære frugt og give udbytte af bedste slags, hvor kærlighed og gode livskraftige ord gror og vokser i os hver især og spredes videre ud. Det er vel meningen med det hele?

Det er godt at høre til i en sammenhæng, hvor gode ord spredes og kan falde i god jord. Det er ikke lige meget, hvad der sås i os – hvilke ord der spredes og hvad det så er, der falder i netop god jord hos os og bringes videre. ”Fake news”, ”falske nyheder”, som man taler om nu, hvor vi efter sigende lever i det ”postfaktuelle samfund”, hvor løgne og halve sandheder kan kaldes for ”alternative kendsgerninger”. Der er dem, der mener, at kristendom er fake news og gamle løgnehistorier, som bare bør visne og gå ud hurtigst muligt. Nej, evangelium betyder ”godt nyt” – ”glædeligt budskab”. Det har vi alle sammen brug for. Evangeliet og kristendommen giver os ikke alt det, vi har brug for, men det giver os noget, vi allesammen også har brug for, ved siden af alt det andet vi hører og lærer og tager til os undervejs gennem livet.

Det gå ikke o-p op alt det med Gud og kristendommen og evangeliet. Der er noget, der ”stritter” og som vi må lade stå åbent. Det er slet ikke alt, vi fatter og forstår. Men hvor er det alligevel godt at høre til og høre sammen i lyset af Guds ord og Guds nåde. Det budskab må vi som præster og alt muligt andet godtfolk blive ved med at sørge for at få spredt og bredt ud så godt som muligt. Fortalt videre til vores børn og børnebørn. Også nu i sommervarmen og de lange lyse dage, hvor det gror derude omkring os med en livskraft så stor. Glædelig sommer!