Søndag den 8. december, 2. søndag i advent, holdes der kl. 12-14 en bogreception i Meldrupgaard i anledning af at Peter Kjelstrup og jeg på forlaget Eksistensen udgiver bogen ”Skal jeg nu også tro på dét, præst?” – Journalisten og præsten om kætteri, kultur og kirke. Arrangementet indledes, for alle de der har lyst til det, med deltagelse i højmessen i Vær kirke, kl. 10.30, hvormed dagens samlede koncept bliver, som vi har kaldt det, ”Fra højmesse til bogmesse” – fra kirke til gård – velkommen!

Fra forlagets præsentation: “Hvordan skal et moderne menneske forstå jomfrufødsler, helvede, evigheden og undere? Har folkekirken et image-problem? Og hvorfor er den gamle bygning stadig rammen om danskernes mærkedage? I en ærlig og munter samtale udfordrer journalisten og folkekirkepræsten hinanden. Det sker ud fra deres respektive antagelser om, at journalister stiller dumme spørgsmål, og at præster er forstenede i deres tro på en to tusind år gammel fortælling om en mand, der kunne gå på vandet.”

Fra bogens forord: “Kirkeklokken kimer hver søndag, og det har den gjort klart og tydeligt i tusinde år i Danmark. Men spørger man det store flertal af danskerne om deres tro og forhold til kirken, er svaret bestemt ikke klokkeklart. Det er ikke rigtigt in at skilte med sin tro. Ja, det er vel nærmere in at skilte med sin mangel på tro. Sin mistro. Og alligevel er hovedparten af danskerne medlem af folkekirken og fylder kirken til jul, barnedåb, bryllup og begravelse. Hvordan kan det nu gå til? – Det har den gamle skeptiske og trosforskrækkede journalist Peter Kjelstrup og hans folkekirke-forelskede sognepræst i Vær Sogn ved Horsens, Gudmund Rask Pedersen, sat sig for at diskutere. Det sker ud fra deres respektive antagelser om, at journalister er hjerneblæste og stiller dumme spørgsmål, og præster er forstenede i deres tro på en to tusinde år gammel fortælling om en mand, der kunne gå på vandet. – Bogen er blevet til som en mail-udveksling, da de kun sjældent har kunnet mødes i kirken.  Udgangspunktet er, at præsten anerkender den uvidendes dumme spørgsmål, og at journalisten, om end nødigt, anerkender, at der ikke findes udtømmende svar på de store spørgsmål. – Der bliver i bogen skudt fra hoften med forstanden i behold og fornuften i højsædet i en holmgang, hvor kristendommen samtidig bliver forsøgt udlagt som en hjertesag og folkekirken som en god ide og ramme. Også for kommende generationer. Også for den store kulturkristne majoritet i Vær Sogn og i resten af landet.”

NB. Der er, som gode venner har gjort mig opmærksom på det, 22 afsnit i bogen. Med lidt god vilje (og det er der altid brug for) kan bogen således anvendes som en (slags) julekalender. – Glædelig advent! Og når den tid kommer: Glædelig jul!