Torsdag den 2. september 2021 udkommer bogen “NÆR VÆR – Præstehistorier og livsfortælling fra egnene omkring Vær”. Følgende er et uddrag fra kapitlet “Indledning – om bogen og baggrunden”:

… Søndagsgudstjenesten er og bliver det særlige. Også uanset den af og til måske lidt magre tilslutning. Det er skønt at leve i en tid, hvor det er fuldstændig frivilligt, om man vil gå i kirke. Der er altid nogle, der vil. Nogle få stykker endda meget ofte og meget trofast. Jeg har dog alligevel i alle årene kun kendt én eneste kirkegænger, der ringede afbud, når han ikke kunne komme. Han var de første otte år, jeg var præst i Vær og Nebel sogne den mest trofaste kirkegænger, jeg har kendt og som man kan forestille sig. Hvad enten der var tidlig eller sen søndagsgudstjeneste i Vær kirke, så kom han til hver eneste én af dem. Hans hustru var B-menneske, så hun kom kun til halvdelen af gudstjenesterne. De sene, selvfølgelig. To gange i løbet af de otte år tingede han til mig lørdag aften og sagde, at han gerne ville melde afbud til gudstjenesten dagen efter. Han var desværre forhindret. Da det skete anden og, som det blev, sidste gang sagde jeg til ham: Du skal have så mange tak for al din trofaste kirkegang, og fordi du ringer afbud til mig de meget få gange, du er blevet forhindret i at deltage. Så skal jeg ikke gå og tænke på, om der mon er sket noget. Men jeg vil også sige: Hvor er jeg dog glad og taknemlig for, at alle de andre ikke gør det samme som dig!

Der kan være stort fravær nær Vær, og dog så er det her, vi mødes, når tilværelsen i sognebørnenes liv på godt og ondt brænder på. Tilstede og nærværende i kirken til gudstjeneste og kirkelige handlinger. Det er fra nærværet her og mødet op gennem årene med mennesker i alle disse forskellige livssituationer denne bog vil fortælle. Præstehistorier og livsfortælling fra egnene omkring Vær, som undertitlen siger det. Men også helt generelt fra præstelivet sammen med alle mulige danskere, og mennesker, som de er flest gennem en række årtier nu her omkring årtusindskiftet.

Det skal her nævnes, at personnavnene er anonymiserede i de fortællinger, hvor der ikke er indhentet tilladelse til at anvende de eksakte navne. Hvilket der i øvrigt er alle de steder, hvor bestemte personer optræder med mulig genkendelighed. Ganske få af fortællingerne har været bragt i bogen ”Menneske først”.

Bogens hovedafsnit og forløb er bestemt af de ganske særlige mødesteder mellem folk og kirke som dåb, konfirmation, bryllup og begravelse lykkeligvis endnu den dag i dag udgør.

Hvad angår det bibelske stof er der i hvert af de fire indledende afsnit med tanker om dåb, konfirmation, bryllup og begravelse knyttet til ved i særlig grad Første Mosebog kapitel 1-3, som i sig selv rummer et storslået væld af motiver til forståelse af det grundmenneskelige. I det alt sammen hele vejen igennem med en forståelse af kristendommen som først af alt Menneskesønnens historie og således vores hver især.

Med hensyn til opbygning består bogen ydermere af en række indledende og afsluttende betragtninger om såvel menneskers som Guds nærvær. Alt sammen bogen igennem krydret med inddragelse af fortællestumper og sentenser fra litteraturen i dens mange forskellige former og udtryk. I særlig grad koncentreret i de afrundende afsnit under overskriften: Poesibogen.

Alt i alt en kludetæppeagtig beretning fra et liv som præst i samme sogne gennem mange år mixet med fortælling fra egen personlige livshistorie og baggrund herunder egen læsning. Alt sammen ud fra en tanke om nærvær og tilstedeværelse som forudsætningen for egentligt menneskeliv. – En lang række småhistorier af mere eller mindre anekdotisk art opsamlet gennem årene. Bundet sammen af et syn på (og overvejelser om) kirken og kristendommen, gudstjenesten og de kirkelige handlinger, som et særligt (godt) mødested for mennesker af alle slags og i alle mulige livssituationer.

Det er mit håb, at bogens grundtone vil kunne fornemmes som livs-taknemmelighed inklusive sansen for livets modhager, og at bogens stemning i øvrigt vil kunne opleves som båret af en skønsom blanding af humor og alvor. Alt i alt fra min side et seriøst-muntert forsøg på at lægge stemme til en kærlighedserklæring til livet, folket og kirken…