I bogen ”Jeg har ladet mig fortælle …” har jeg selvfølgelig også inddraget Astrid Lindgrens Emil fra Lønneberg. Blandt andet historien om Det store julegilde på Katholt, hvor medfølelsen løb af med Emil, og han anden juledag, mens forældrene var draget på julebesøg, fik arrangeret julegilde for alle fattiglemmerne fra fattighuset.
Hele tredje juledag sad Emil i brændeskuret. Men det var uden tvivl det hele værd, når han tænkte på fattiglemmernes glæde ved det uventede julegilde på Katholt.
Og livet på Katholt det sin gang. Snart var vinter forbi, og det blev forår. En forårsaften da Emil pilefløjtespillende gik hjem fra en fisketur sammen med Alfred, sagde han: ” ”Ved du, hvad jeg skal lave i morgen?” ”Nej,” sagde Alfred. ”Er det en skarnstreg?” Emil satte fløjten for munden og begyndte igen at spille på den. Han gik lidt og fløjtede, mens han tænkte, så det knagede. ”Det ved jeg ikke,” sagde han endelig. ”Det ved jeg aldrig før bagefter.”
Man må turde tage nogen chancer. Vi må turde tage nogen chancer med syn og sans for de små og de klemte. Ensomme, fattige eller måske velhavende, foragtede og udstødte mennesker.
Det er her, i dette felt af medmenneskelighed, og aldrig udenom det, at det himmelske og guddommelige kommer til. At Gud selv kommer til, som vi hører om det i julens uforglemmelige budskab. ”Og det skete i de dage…” Og det sker nu igen – og igen – at Gud går ind i det menneskelige. Og, ganske som i Menneskesønnens skikkelse, gør godt. Giver sig selv. Giver sig selv til os, og dermed os til hinanden. Så at vi kan nå rundt om træet. Rundt om alt det vi har fælles. Og ind gennem grene og glitter få øje for hinanden. Også dem langt længere ude end i den nærmeste kreds. Dem der ikke var plads til i herberget. Dem der så ud til at måtte nøjes. Eller ligefrem lide. Lide afsavn. Lide ensomhed og smerte, som hører med til tilværelsen. Men ikke i et væk. For lyset skinner i mørket: ”Det folk, der vandrer i mørket / skal se et stort lys, / lyset skinner for dem, / der bor i mørkets land.” For det skete i de dage – og sagt med englens ord: ”Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren.” Guds nåde på jord. For den kan ingen vide sig sikker. Glædelig jul og godt nytår!