For første gang i mit liv har jeg været på Island. Denne knap to en halv gange så stor som Danmark nordligt beliggende ø nær Grønland. Vi var godt tyve kvinder og mænd afsted på et rejsekursus under overskriften ”Moderne islandsk litteratur” med diverse ekskursioner ud i landet og langt op nordpå i Island. Fordi sådan hænger, og helt sikkert i netop Island, litteratur og natur nært sammen.

Fra Islandsrejsedagbogen tirsdag den 5. september 2023: ”Jeg sidder på en bænk i solen hernede ved vigen i Reykjavik og kigger udover vandet og fjeldene. Jeg forsøger at få øje på Snæfellsjøkull. Det godt 1400 meter høje vulkanfjeld små 120 kilometer derude i det fjerne nordvest. Men der er lidt diset, og måske er det min fantasi, der spiller mig et puds, når jeg ind imellem synes at ane det. Sådan er det her i sagalandet helt almindeligt at opdigte, eller nok rettere: tildigte landet og landskabet sine særlige steder og særlige historie. – Ved busturen forleden op til Skagafjorden mod nord blev det yderligere åbenbaret for os, hvor kæmpestort et øde, Island består af. Her finder sagaen sine steder. Her sætter menneskene ord på og tilegner sig landet og landskabet. Gør det beboeligt. Finder sig på ganske særlig vis tilrette via fortællinger, som skaber liv i det golde øde og gør landet beboeligt ind gennem også nok så megen storm og regn, sne og vinter i (historisk set) nedgravede tørvehytter og åbne fiskerbåde på havet derude.

Vi har mødt en række islandske forfattere. Heriblandt Audur Ava Olafsdottir, hvis førstenavn betyder, eller kan betyde, ”tomhed”, ”øde”. – Overalt derude i det store, store øde er der rundt omkring sprækker, geysere og størknet lava fra de vulkanudbrud, som hele tiden har fundet sted på Island. Og som gør det, eller som er på vej, også nu i dag. Som en glødende lava, der af og til bryder frem og strømmer ud i landskabet, ligger sagafortællingen under al anden fortælling  i dette land og denne nordiske/norrøne kultur.

Varmeforsyningen hentes i øvrigt direkte op fra varme, spilkogende kilder, og sendes i fjernvarmerør op til i hvert fald 70 kilometer med et varmetab på kun 1-2 grader. Her i Island er der ingen vindmøller eller solvarmeanlæg. Alt leveres fra undergrundsvarmen, der jo så altså vel at mærke består af kilder og glødende materie, som kan eksplodere og bryde frem, ud og op i omfattende ødelæggelser og forandringer i landskabet.”

NB. Læs endelig nyudkomne ”Eden” af Audur Ava Olafsdottir, og bliv gennem læsningen her opvarmet helt ind i sjælen som sad du og dasede i en hot pot i Island. Det er ikke farligt, selvom også litteratur og fortælling kan forme og forandre.