”Har du haft en god sommerferie?” – ”Den bedste i hele mit liv” – ”Hvor har du da været henne?” – ”Hjemme”. Ordvekslingen er fra kirkedøren efter en gudstjeneste den sidste søndag i juli, hvor én af kirkegængerne var så venlig at spørge til min sommerferie tidligere på måneden. – Vi er nu her sidst i maj i år flyttet i vores eget hus, som ligger i skovkanten ved fjorden i Sondrup. Efter at have boet i tjenestebolig i 30 år har jeg nu, efter menighedsrådets og min ansøgning længere opad i hierarkiet, fået dispensation fra boligpligten og er sammen med min hustru flyttet i egen bolig.

Som en god ven, der også har været præst og boet i tjenestebolig og nu bor i egen bolig, lavmælt formulerede det: ”Jeg tror heller ikke, at man skal underkende glæden ved at have sit eget”. Nej, det tror vi heller ikke. Og oplever den nu – denne glæde – for fuldt udtræk i disse smukke sommermåneder. Huset og stedet, vi har købt, kalder på en kærlig hånd, og har allerede i rigt mål fået det. Kærlige hænder kombineret med dygtige håndværkerhænder i etableringen af hestestald, folde og indhegninger og i istandsættelsen af beboelsen med blandt andet nye vinduer i sydfacaden og en masse maling til både mur, døre og vinduer. Herudover klargøring af vinterbrænde, samling af Ikea-reoler og skabe m.v. samt en hel del ture til byggemarkedet såvel som til genbrugspladsen med diverse frasorterede dele og affald. Alt sammen uhyre meningsfuldt, kombineret med de smukke udsigter ud over fjorden og ind i skoven. Og udsigten til i det hele taget at have fået nok at se til i lang tid fremover. For den sags skyld, vil jeg sige, gerne resten af livet.

Som vi synger det med Piet Hein i en dejlig sommersang: ”Hvergang en sommer igen kommer dragende, / dvælende, farende hen, / er det som kom man i dybet af dagene / hjem til sin hjemegn igen”. Det er godt at have hjemme og at kunne komme hjem. En væsentlig del af meningen med at tage på ferie et andet sted, måske endda et helt andet sted på kloden, er netop at kunne komme hjem. Det kan man kun, hvis man er taget afsted. Det er lige nu én af de helt særlige udfordringer for mig: At acceptere tanken om, at vi i de kommende år nok bliver nødt til engang imellem at tage af sted herfra på ferie et helt andet sted. For, som sagt – dybest set – at kunne komme hjem. Denne første sommer her på vores nye sted, vores nye hjem, er speciel. Netop fordi vi har været et andet sted henne. Ja, mange andre steder henne. Også steder hvor vi har haft vores hjem, før vi nu endelig er kommet hertil. Til vores dejlige sted. Til vores nye hjem. Her, hvor vi sagt bennyandersensk har det ”hjemmest” og i disse dage og uger og måneder slet ikke behøver tage herfra for at være tindrende klar over det. Og hvor vi hver eneste ny morgen med forundring kommer hjem. – Kom godt hjem!