Der er gang i fællessangen (sammen hver for sig) i Danmark i disse coronatider. Nu hvor det er påske, og kirkerne fortsat står lukkede som gravhulen påskelørdag, er der forhåbentlig og formodentlig alligevel mange, der rundt omkring har fået sunget 2-3 af de helt store folkekære påskesalmer. Grundtvig-salmerne: ”Hil dig, frelser og forsoner” (DDS 192); ”Påskeblomst, hvad vil du her” (DDS 236); ”Tag det sorte kors fra graven” (DDS 241).

Undtagelsestider kan give øjenåbnere for fænomener og forhold, man før ikke havde øje for. Eller som bare bliver tydeligere for én nu, hvor baggrunden er en anden. Sådan er det gået mig nu i denne påske i forhold til de tre ovennævnte salmer og et ganske specielt element i dem alle tre. Nu, hvor så meget, på coronaens baggrund, ligger som ”åh nej” i én (”åh nej, skal vi virkelig først kunne mødes i kirken til gudstjeneste igen engang efter den 10. maj!” og lignende ”åh nej”-er) er der en særlig kraft i at få øje på Grundtvigs ”ja” i det sidste af versene i hver af disse tre salmer:

”Ja, jeg tror på korsets gåde” (DDS 192,9)

”Ja, jeg ved, du siger sandt” (DDS 236,6)

”Ja, han er her, Guddoms-manden” (DDS 241,5)

Der er, som enhver, der synger disse salmer, tydeligt mærker det, ikke på nogen som helst måde tale om et forbeholdent ”tja”, et tvivlende spinkelt lille ”ja”, men om et fuldrungende ”JA”. Et ”ja” i slægt med det ”ja” vi i vores englificerede (englefikserede) tider kan bruge/udbryde på dansk, når det overvældende møder os, når hjemmeholdet scorer i sidste sekund, når sejren er hjemme, når den vildt glædelige overraskelse indfinder sig og vi reagerer med et spontant berusende glædesfyldt: ”YES”!

Sådan klinger Grundtvigs trefoldige påske-JA med i disse dage, hvor så meget af det vi lever godt af, er lukket ned. Men som vi må tro igen skal åbne sig for os, så vi kan komme både ind og ud. Som når en længe lukket kirkedør, som den bortvæltede kæmpesten for graven gjorde det for kvinderne den første påskemorgen, glider op og bliver til en åbning ind til det guddommelige og fælleskabet herom. Så vi kan oplades herinde og igen komme ud til dagliglivet, hvor den opstandne i virkeligheden huserer i hver en afkrog, til hver en tid, fuldt og helt tilstede her og nu med al sin kærligheds rigdom – ”YES”! Eller: ”Ja, jeg tror på korsets gåde” – ”Ja, jeg ved, du siger sandt” – ”Ja, han er her, Guddoms-manden” – Hallelu-JA!