I digtsamlingen ”Sjælen marineret” skriver digteren og firsårsfødselaren fra forleden, Benny Andersen i digtet ”Ode til døden” om dette på en måde godt at kunne acceptere ens egen død og sige til sig selv: – ”det ku ha gået meget værre – men det gik dog meget bedre – du fik rigeligt…” – så kom bare, siger han til døden, ”om end mandag ville passe bedre”.
”Men” skriver han så: ”Men når jeg tænker på min elskede
tænker jeg:
Aldrig i livet!
Disse øjne dette smil denne stemme
lukket og slukket
Dén går ikke du gamle
Denne fine bløde hud dette varme hjerte denne
ømhed for andre disse skøre indfald for slet ikke
at tale om denne uforlignelige latter og hvert øre
er et lille mesterværk og tæerne glem ikke tæerne
og de uimodståelige graciøse knæhaser
Hallelunej
sådan leger vi ikke
når hun lider lider jeg
når hun er lykkelig fyldes jeg af glæde ved at være til
sådan er det bare
så kom ikke for godt i gang
gigt og andre skavanker
skal vi nok selv ta os af
men hold nallerne fra hende
Forstået?
Hvis du prøver på noget i den retning
blir det over mit lig!”
Sådan taler den, der elsker, om den elskede. Kærligheden kan ikke med døden. På ingen måde. Døden gør alt til ingenting. Kærligheden gør ingenting til alt. Kærligheden har øje for ikke bare ansigt, øre og stemme men også knæhaser, fødder og tæer – ”glem ikke tæerne”.
Glem ikke de nederste og så ofte ringeagtede dele, som dog bærer oppe og bevæger. Glem ikke. Kom, som kærligheden, i hu det hele. Kærligheden, den rene, elsker med hud og hår og med sans for det måske ingen andre så.
Som når Jesus den sidste aften bøjer sig ned og vasker disciplenes fødder, som en vigtig og fantastisk overbevisende tegnhandling, der giver kærligheden sprog. Jesus, gennem hvem Gud kærligt har taget hånd om mennesket. Hele mennesket. Dig og mig – alt inklusive.
Og hvorfor? – ”Forstår I, hvad jeg har gjort mod jer?”, spørger Jesus disciplene og nu i dag os. – Ja, vi forstår det godt: For at vi skulle gøre, ligesom han har gjort mod os.
Tage os kærligt af hinanden, som dem vi hver især er, med hud og hår – og selv sure tæer!
Elske hinanden til døden og trods det at døden for en tid skiller os fra hinanden. Heri er livet.