Sagt med Piet Heins uforglemmelige ord, så gælder det om at ”elske mens du tør det – leve mens du gør det”. Leve med. Empati og medlevenhed. Engagement. Lidenskab. Tro, håb og kærlighed.

Det er vinklingen, det kommer an på. Det er det altid. Du kan her i livet, i brokkeri og bitterhed, komme til at vende så livstruende forkert, at du som en anden Lots hustru stivner og går fuldstændig kold og død i det – i livet – og i den grad trænger til at blive omvendt. 180 grader vendt om, og igen se, at foran dig ligger – kort eller langt – et stykke liv, der skal leves. Det er dit liv, og det er dig, der skal leve det! ”Vill du leva ditt liv”, som vi synger det i en af Højskolesangbogens finsksvenske tekster – ”gör det nu! / För nu er tiden då ditt liv skall levas / och den som skall leva är du”! – Gå på skattejagt i dit eget liv! Go!

Det er vinklingen, det kommer an på. Jeg sad for noget tid siden i venteværelset hos lægen derinde i Horsens, og kom til at sidde ved siden af en ældre kvinde, jeg så udmærket kender fra andre kirkelige sammenhænge i byen. Hun fortalte mig, efter at vi havde siddet der lidt uden at sige så meget, at hun har fået konstateret en livstruende uhelbredelig kræftsygdom. Og så sagde hun med et stort smil på læben: ”Men tænk sig, at jeg skulle blive næsten firs år gammel, før jeg fik en alvorlig sygdom! Det er da fantastisk. – Og ved du hvad”, sagde hun lidt efter: ”jeg tror, jeg kan leve længe med min sygdom, for jeg har sådan et godt helbred”!

Sådan kan det være. Man kan godt være alvorlig syg og så samtidig have et godt helbred. Det er vinklingen, det kommer an på. Da vi havde siddet der i venteværelset endnu en lille stund og sundet os (det kan man også godt gøre i lægens venteværelse, trods sygdom og usikkerhed – sidde og sunde sig!) – kunne jeg ikke lade være med at sige til kvinden, som godt kender mit fulde navn: ”Ja, det er jo også sådan, at ligegyldig hvor syg jeg bliver, så bliver jeg ved med at være Rask”! Sådan sad vi der den dag i venteværelset og levede lidt med i hinandens liv.