Ved en dåbssamtale hjemme hos en lille familie, hvor det tredje barn nu var kommet til verden og snart skulle døbes, kom husets ældste, den 6-årige storesøster med det flotteste kraftfulde gulerodsfarvede hår og også på andre måder Pippi-agtige udstråling ind i stuen og lyttede lidt med på samtalen mellem forældrene og ham præsten. ”Det er så vigtigt, hvad I som forældre giver jeres børn med på vejen. Også hvad angår bibelhistorier. I er de i første 11-12 år af jeres barns liv de absolut vigtigste personer og rollemodeller for hende. Lærere og præster kan sige hvad de vil, hvis far og mor ikke i en eller anden grad taler med på sagen, så virker det ikke rigtigt. I hvert fald ikke rigtigt så godt som det kunne”.

Forældrene nikkede fint med på præstens lille tale og gav selv deres besyv med ved at nævne, at det også for deres ældste datter havde været så fint for både hende og dem, at der allerede fra hun var tre år gammel var blevet fortalt også bibelhistorier for hende. Så nu kunne hun faktisk allerede nu som seksårig en hel del bibelhistorie. Og storesøsteren som stod der og hørte på og nu var blevet direkte inddraget nikkede betydningsfuldt og sagde: ”Ja, det kan jeg. Vil I høre”? – ”Ja, tak. Det vil vi rigtig gerne”. Og så samlede pigen ellers det hele på korteste, fineste form med ordene:  ”Først kom Adam og Eva. Så kom Jesus. Og så kom tyskerne”.