Det er i disse dage og uger Pippi Langstrømpes 75 års fødselsdag. Astrid Lindgren gav os hende, udgav Pippi Langstrømpe, i befrielsesåret i maj 1945. Med Pippi blev der sat noget godt i verden, helt i – vil jeg sige – den ånd, vi kender fra evangeliet. Pippi har klare lighedstræk med Jesus i sit væsen og sin væremåde. Hun sætter på ingen måde sit lys under en skæppe. Hun formår at give af sig selv og sit eget til gavn for alle. Både dem der trænger til at blive løftet og dem der modsat har godt af at blive trykket lidt ned og sat på plads. – Pippi anbefaler for øvrigt et sted, over for den strikse og stramme frøken Rosenblom, blodigler på kroppen og lidt varm petroleum ved sengetid, det kvikker op! Pippi er frisk, fræk og frejdig OG hun har hjerte. Et varmt bankende kødhjerte. Godteposer i rygsækken og gavmilde hænder.

Den norske forfatter Jan Kjærstad fortæller i sin nyudgivne roman ”Mr. Woolf” om Will, som vokser op i Oslo med en far, som gennem mange år med sin egen stille vedholdende begejstring for legesager driver forretningen Stjernepladsens Legetøj. Tænk på dit eget livs, din egen barndoms legetøj! Tænk på noget af det vigtigste af det og hvor meget, det i virkeligheden(!) betød for dig! Hvor meget liv det satte i verden og befrugtede din fantasi og din leg.

”Det var cheyennerne der fik mig til at vie mit liv til Stjernepladsens Legetøj”, sagde Wills far ofte. Og det kan vi godt sætte os ind i alle os, der selv gentagne gange har været fuldstændigt opslugte i legen som cowboy og indianere, og af og til af hjertet med allerstørst sympati for indianerne.

Will fortæller om sin far: ”Far. Han var fjern. Jeg elskede ham. Jeg kan ikke bruge noget andet ord. Jeg elskede ham. Uden forbehold. Han var en smule kølig som person, han var ikke en som klemte alt for ofte, men han havde varme hænder. Og intuition. Hvis jeg var nedtrykt, var han der med to kærlige hænder på mine skuldre, eller en hånd på hovedet. Det var nok. Jeg trængte ikke til mere. Han var alt hvad en far skulle være. Jeg kunne have skrevet om vort forhold, og det ville blive afvist af et forlag, det var ikke sådanne skildringer de ville have, de ville have mundhuggeri og rivalisering, de ville have fantasier om fadermord, knytnæveslag, svig og djævelskab. Jeg ved ikke … der er så mange, der forlanger så alt for meget af deres far. For mig holdt det med disse hænder. Der var et univers af opdragelse, der var en overflod af kærlighed i disse hænder, og den kærlighed har lagret sig, den er forblevet i min krop.”

”Jeg er livets brød”, siger Jesus – ”Jeg er det levende brød, som er kommet ned fra himlen; den, der spiser af det brød, skal leve til evig tid.” Og er Ånden til det, og det er den virkelig fra vor Herres side, så mærker vi godt, at her hos ham og i ham er der føde og næring ud over alle grænser. Liv til evig tid. Kærligheden, Guds kærlighed, som vil lagre sig i vores liv, krop og sjæl, og blødgøre vores hjerter så vi fri for frygt og forstening kan kaste os ud i livets leg og i dette selv at elske og leve livet alle dage indtil verdens ende. Og det vil sige: Indtil Guds kærlighed engang bliver alt i alle. Og ingen død vil kunne hindre, at det sker.